Krampus

Hvem er Krampus?
Krampus er en karakter som er vigtig i den østrigske kultur. Krampus karakteren skal være en blanding af en ged og dæmonen. Det er en del af den katolske tro hvor Sankt Nikolaus d. 6 december deler gaver ud til alle de søde børn. Så følges Krampus med Sankt Nikolaus og han straffer de uartige børn og tager dem med sig. De går rundt i de østrigske gader som en slags parade hvor Sankt Nikolaus deler slik ud til børnene og Krampus prøver at skræmme folk.
Reportage

Jeg sad inde på min skole sammen med mine forældre og alle de andre elever. Der var et arrangement fordi det var d. 6 december, hvilket jo betød Krampus og Sankt Nikolaus dag. Jeg sad og snakkede med min far, da vi pludselig kunne hører klokkerne. Klokkerne på Krampus dragten. De var på lang afstand, men klokkerne ringede stadig inde i mit hoved. Det er altid en dag som jeg aldrig glæder mig til. Jeg sagde til mine forældre jeg ikke ville med og at jeg havde det dårligt. Men de ved at det bare er fordi jeg er bange, så vi tog afsted alligevel. Vi sad alle sammen i stilhed og ventede til de kom ind på skolen. Bang, lød det bag mig. Jeg fløj op. Det var en Krampus som bankede på døren. Jeg satte mig helt ind tæt på min far. Døren åbnede og ind som Sankt Nikolaus. Han har altid set så sød og venlig ud. Han gik lidt rundt og smilte. Men så kom Krampusserne bag ham og stjal hele showet. De larmede hver gang de bevægede sig pga. deres klokker. De hoppede rundt og slog ud i luften med deres pisk. De tog også en af mine veninders lillebror og kastede ham op i luften. Den lille stakkel begyndte at græde, så de satte heldigvis drengen ned igen. Jeg sad bare der og kiggede på det hele. Totalt i chok. Jeg begyndte først at reagere da Sankt Nikolaus kom hen til mig og gav mig en pose slik. Jeg sagde mange tak og han gik derefter videre. Jeg sad stadig helt op af min far da jeg ikke var tryg ved hele den her situation omkring de her Krampus personer. Og lige som jeg sad og tænkte at jeg bare gerne ville hjem igen, så begyndte Sankt Nikolaus at vinke rundt til os alle sammen og gå ud af døren. Alle Krampuserne fulgte efter ham og så var der stille inden i lokalet igen. Jeg var så glad for at de var gået. Desværre må jeg frygte dem igen, helt indtil næste år.